Hvad betyder Klinge?
Ordet klinge refererer til den skarpe metal- eller trædel af et våben eller et redskab. Det kan også bruges mere bredt om noget, der skærer eller skærper, f.eks. lyden af en kniv, der skærer igennem noget.
Eksempler på brug
- Klingen på kniven var meget skarp.
- Det søde klinge af børnenes latter fyldte rummet.
- Hans stemme havde en dyb klinge, der fik alle til at lytte opmærksomt.
- Bjælderne på rensdyrenes tøj klingede i takt med deres skridt.
- Det klare vand klingede mod stenene i åen.
- Klokken klingede, og eleverne skyndte sig ind i klasselokalet.
- Vi hørte klangen fra kirkeklokkerne, der klingede over landsbyen.
- Hans guitar klingede smukt i akustisk harmoni.
- Lyden af brødet, der bliver skåret, klinger i bageriet.
- Balletdansernes sko klingede mod det hårde gulv.
- Trommeslagerens stik klinger klart og præcist.
- Klingerne fra sværdene mødtes med en metallisk lyd.
- Harmonikaens klingende toner fyldte festlokalet.
- Kaffekopperne klinger, når de bliver stillet på bordet med forsigtighed.
- Musikken klinger ud i rummet og skaber en magisk stemning.
Synonymer
Antonymer
- Skarp – Sløv
- Tynd – Tyk
- Lille – Stor
Etymologi
Ordet klinge stammer fra olddansk klindæ, som betyder skærende eller skarp. Det refererer til den skarpe kant eller det skærende værktøj, typisk et sværd eller en kniv. Så når vi taler om en klinge, refererer vi til den skarpe del af værktøjet, der bruges til at skære eller snitte.
housewarming • dreng • superbe • industriferie • tatovere • jeton • totalitarisme • jordisk •
