Hvad betyder Inkvisitor?

Ordet inkvisitor refererer til en person, typisk en embedsmand eller en undersøger, der har til opgave at undersøge og inspicere med det formål at finde fejl eller uregelmæssigheder. Inkvisitoren kan også være en person, der udfører inspektioner eller kontroller for at sikre overholdelse af regler eller standarder.

Eksempler på brug

Inkvisitorer var embedsmænd i middelalderen, der havde til opgave at undersøge kætteri.
Under inkvisitionen blev mange mennesker anklaget af inkvisitorerne.
Inkvisitorernes opgave var at afsløre og straffe kættere.
Inkvisitoren spillede en vigtig rolle i bekæmpelsen af kætteri i middelalderen.
De fleste inkvisitorer var gejstlige med særlig autoritet fra pave eller konge.
Inkvisitorerne havde magt til at arrestere og dømme mistænkte kættere.
Der var flere inkvisitorer i Europa, der arbejdede for at udrydde kætteri.
Inkvisitorerne blev ofte frygtet for deres brutale metoder og nådesløse domme.
En inkvisitor havde beføjelse til at bruge tortur for at opnå tilståelser.
Inkvisitoren skulle sikre, at den katolske tro blev beskyttet mod kætteri.
Den spanske inkvisition var en af de mest berygtede inkvisitoriske domstole i historien.
Inkvisitorerne skulle håndhæve kirkens dogmer og straffe dem, der afveg fra dem.
Inkvisitorerne spillede en central rolle i opretholdelsen af teologisk ortodoksi.
Den inkvisitoriske proces var kendt for sin hemmelighedskræmmeri og mangel på retssikkerhed.
Inkvisitoren kunne dømme en person til døden for kætteri i alvorlige tilfælde.

Synonymer

Undersøger
Efterforsker
Gransker
Kritisk observatør

Antonymer

Forfatter
Journalist
Redaktør
Kritiker
Bogsamler

Etymologi

Ordet inkvisitor stammer fra latin og betyder en der undersøger eller inspicerer nøje. I dag refererer det ofte til en person eller instans, der undersøger eller gransker noget meget detaljeret eller kritisk, f.eks. i forbindelse med litteratur, tro eller ideologi.

fisefornem • detaljeret • timeseddel • lokum • vederlag • mus-samtale • organisk • sidegevinst • syning •